Her holder de ekstra valg: Hvordan skal byens navn staves?

Borgerne i den by, som man kan tage Samsøfærgen til og fra, stemmer søndag. Skal bynavnet ende på et U eller et V?

01:18

VIDEO: Der er stor enighed blandt de fremmødte. Hov skal skrives med U!

OPDATERET KLOKKEN 21.15
Med 844 stemmer mod 49 endte afstemningen med et klart flertal på Hou, som altså bliver byens navn fremover. Læs mere her.
___

Det handler hverken om politik eller mandater.

Det handler om et V eller U i slutningen af bynavnet.

Hou Lokalråd har lavet en afstemning i rummet ved siden af lokalet, hvor der holdes Europa-Parlamentsvalg.

Det ekstraordinære valg handler om, hvorvidt byen Hov skal staves med V som i dag eller U som i gamle dage. 

Læs også Hov eller Hou? Lokalråd vil have afstemning om bynavn

Og der er større enighed i det ene lokale end i det andet. Hou skal staves med U til sidst, lyder det fra flertallet.

- U til sidst. Det har der været tradition for os historisk i rigtig mange år, siger Niels Sørensen og tilføjer;

- Det er stemningen her i området, men der er ikke nogen, der dør af, at det er med V.

Det sidder i hånden, det U der. Det har det gjort siden første gang, jeg skrev det.

Kirsten Høegh, borger i Hou med U

- Jeg har skrevet, at det skal være med U. Det har det altid været. Hou har eksisteret i 100 år, og jeg kan ikke forstå, hvorfor det skal laves om, siger Finn Christensen.

Valgstedet, hvor man kan stemme, om byen skal staves med V eller U til sidst. Foto: Ernst van Norde - Ritzau Scanpix

- Det sidder i hånden, det u der. Det har det gjort, siden første gang, jeg skrev det, siger Karen Høgh.

Ved middagstid havde 200 været forbi afstemningen, og da havde omkring 90 procent stemt for U til sidst, og det glæder formanden for lokalrådet.

På nogle vejskilte står der Hou med U, men på de nyeste står der Hov med V.

Kan ikke selv bestemme

- Skoleinstitutioner og foreninger og firmaer bruger i stor stil Hou i stedet for Hov. Vi mener, at Hou er det rigtige. Nogle af os mener også, at Hou ser pænere ud på skrift, siger Jon Jensen.

Når afstemningen er slut, sender de resultatet og materialet til kommunen, og de håber så, at de vil sende det videre til stednavneudvalget hos staten, som skal tage den endelige beslutning.

Odder Kommune kan nemlig ikke selv ændre navnet.

Læs også Lars Lilholt havde set det komme: Fodboldspiller ville komme i Superligaen

Det var Kulturministeriet, der besluttede i 1958, at byen skal staves med V. Noget, som Dansk Sprognævn siden har sat en tyk streg under.

- Hou, der ligger oppe ved indsejlingen til Limfjorden ved Hals, staves Hou. Det besluttede sprognævnet på det tidspunkt, mens Hov ved Odder er med V, sagde Elvin J. Hansen (S), næstformand i Miljø-, Teknik-, og Klimaudvalget i Odder Kommune, tidligere til TV2 ØSTJYLLAND.

På kortet kan du se, hvor byen med det godkendte navn, Hou, ligger. Det er i Nordjylland.  Foto: Google Maps

Har tidligere forsøgt at skifte navn

Byrådet prøvede at ændre det tilbage i 70’erne, men forgæves. Og det har de ikke glemt i kommunen, for her er man ikke optimistisk om, hvorvidt man nu kan overbevise dem om en navneændring.

- Det tror jeg ikke på, at vi kan, men man kan altid prøve, sagde Elvin J. Hansen tidligere til TV2 ØSTJYLLAND.

Han forklarer, at udvalget vil kigge på sagen, hvis der kommer en henvendelse på det, men indtil videre er det ikke besluttet, om det er noget, man vil arbejde for lige foreløbigt.

01:49

VIDEO: Her kan du se et tv-indslag fra 1997. Også dengang var der flere, der ville ændre stavemåden.

Luk video

Formanden for Hou Lokalråd håber, at deres ekstraordinære afstemning vil øge valgdeltagelsen ved Europa-parlamentsvalget, som foregår i lokalet ved siden af.