Højsæson for dårlige undskyldninger
Travlhed på klinik for kønssygdomme
Der er sommer-travlt på klinikken for kønssygdomme ved Aarhus Universitetshospital i øjeblikket. Det er festivalsæsonen og løsslupne udskejelser på ferien i syden, der giver kø - primært af unge mænd med dårlig samvittighed, skriver DR P4 Østjylland.
På klinikken hører man ofte, at årsagen til besøget er, at det er kondomet, der er gået i stykker, men den giver ledende overlæge Mette Deleuran ikke meget for:
- Kvaliteten af kondomerne er ret god, så det sker nok ikke så tit. Det handler om, at når man har drukket noget alkohol og har en festlig stund, så er man ikke så fornuftig, som man burde være, siger Mette Deleuran til DR P4 Østjylland..
De unge kontrolleres for "hele pakken": klamydia, gonore, syfilis og HIV.