Højere skat splitter Venstre i Odder
Odders Venstre-borgmester Niels-Ulrik Bugge vil hæve skatten med et procentpoint, men partifæller er uenige.
22. aug 2007, kl. 09:49
Mere end 30 dage gammel
Venstres byrådsgruppe i Odder står nu splittet i skattespørgsmålet, skriver Horsens Folkeblad.
Odders Venstre-borgmester Niels-Ulrik Bugge er klar til at hæve skatten i kommunen, men partifællen Hanne Thvilum siger direkte, at hun vil arbejde for, at skatten ikke stiger med det ene procentpoint, som Bugge ønsker.
- Jeg vil ikke lægge mig fast på et niveau for skattestigningen før budgetforhandlingerne. Men hvis jeg skal gå med til så høj en stigning, skal det virkelig være under pres, siger Thvilum.
Hun er kun er én ud af flere Venstrefolk, der går i mod borgmesteren, skriver avisen.