Høje mål for integration i Århus
Byrådet i Århus satser stort på at få indvandrerkvinder i arbejde. Beskæftigelsen skal stige med tre procentpoint om året.
Byrådet i Århus sætter sig nu konkrete mål for, hvor mange kvinder blandt indvandrere og udlændinge, der skal i arbejde eller tage sig en uddannelse.
Målet er at øge beskæftigelsen blandt flygtninge og indvandrere - både mænd og kvinder - med mindst tre procentpoint om året.
Når kommunen griber fat i kvinder på kontanthjælp, som er erklæret parate til at tage et job, skal 60 procent af dem være i uddannelse eller i beskæftigelse inden ét år.
Efter et treårigt integrationsprogram skal 80 procent af kvinderne blandt de etniske minoriteter have arbejde eller være i gang med en uddannelse.
Integrationsplanen indeholder også et forslag om en styrket indsats for danskundervisning blandt alle indvandrerbørn mellem 0-18 år. /ritzau/
EKSTRA:Du kan læse Århus Kommunes forslag til en ny integrationspolitik ved at klikke på nedenstående links (Begge er i såkaldt pdf-format og krævder derfor, at programmet Acrobat Reader er installeret på din pc).
http://www.tv2oj.dk/admin/Nyheder/Upload/Dokumenter/integration.pdf" target=_blank>Ny integrationspolitik - resumehttp://www.tv2oj.dk/admin/Nyheder/Upload/Dokumenter/integration_lang.pdf" target=_blank>Ny integrationspolitik - fuld tekst