Høj vandstand: Færge aflyser

Ingen afgange til og fra Samsø

Foto: Morten Rasmussen

Det kan blive uhyre vanskeligt at komme fra Samsø til Østjylland i løbet af i dag, fredag.

På grund af forhøjet vandstand i Kattegat har rederiet, der driver ruten Sælvig-Hou, valgt at aflyse alle dagens afgange.

Tidligt i morges var der kl. 4.30 en enkelt afgang fra fastlandet mod Samsø, og en enkelt afgang den modsatte vej kl. 05.45. Derefter er sejladsen indstillet.

Se: Nu sejler Mols-Linien

- Såfremt prognosen for vandstand ændres til det bedre, genoptages sejladsen, oplyser selskabet Færgen på sin hjemmeside.

Det er dog stadig muligt at sejle med rederiets afgange fra Samsø til Kalundborg på Sjælland.

Dermed kan det lade sig gøre at komme fra Jylland til Samsø - hvis man altså rejser over Sjælland...