Høj deltagelse i folkeafstemning
Sidste chance i dag for at gå til stemmeurnerne i Mariager.
Når butikkerne i Mariager lukker i dag er den uofficielle folkeafstemning om kommunens fremtidige tilhørsforhold afsluttet.
Det er den såkaldte demokratigruppe, som har arrangeret folkeafstemningen, og ifølge et af medlemmerne, har deltagelsen indtil videre været høj.
- Utrolig mange mennesker har været nede med en stemmeseddel. Det er i hvert fald den tilbagemelding, jeg har fået her i Assens, siger medlem af demokratigruppen, Jørgen Andersen.Afstemningen har mødt en del kritik. Blandt andet fordi demokratigruppens fremgangsmåde gør det muligt at svindle.
Stemmesedlerne er nemme at kopiere og derudover har hver husstand modtaget to stemmesedler - uanset om der bor én eller tre stemmeberettigede i husstanden. Af samme årsag anbefaler Venstres byrådsgruppe, at folk undlader at stemme.
- Vi tror på, at folk er så ærlige heropppe, at de smider den ekstra stemmeseddel væk, hvis der kun bor een i husstanden. Selvfølgelig er det muligt at snyde, men vi tror ikke, at det sker, siger Jørgen Andersen.