Nabostrid afgjort i Højesteret: Glaseret tag i Lystrup skal fjernes

Det er dette hustag, der nu skal skal laves om.

Når solen skinner på teglene, giver det genskin. Det var så irriterende for naboen, Bente Brusgaard, at hun i 2012 klagede til Aarhus Kommune.

1 af 2

Højesteret dømmer par til at mattere deres glaserede tag, så naboen ikke bliver generet af genskin fra solen

Bente Brusgaard har i Højesteret fået medhold i, at solens genskin fra naboens sortglaserede tegltag var så generende, at naboen nu er dømt til at mattere taget.

Tilbage i 2005 fik et par i Elleparken i Lystrup ved Aarhus udskiftet deres gamle tag. Taget blev beklædt med sortglaserede teglsten, som på det tidspunkt var meget moderne.

Læs også Bente fik medhold i nabostrid om tag: - Det er befriende

Men når solen skinner på teglene, giver det genskin. Det var så irriterende for naboen, Bente Brusgaard, at hun i 2012 klagede til Aarhus Kommune og indbragte sagen for retten.

Hos kommunen var der ingen hjælp af hente. Der var nemlig ingen regler for området, der forbød blanke eller reflekterende materialer på taget.

01:59

Naboen Bente Brusgaard var lykkelig, da afgørelsen var faldet. Se hendes reaktion i videoen her. 

Luk video

Fik medhold i byretten

Men i byretten fik den klagende nabo medhold. Genskinnet fra taget var så generende, at det lå ud over, hvad man måtte tåle, lød det i rettens afgørelse.

Desuden lagde man vægt på, at sortglaserede tegltage ikke var sædvanlige i det pågældende parcelhuskvarter.

Læs også Advokat: Flere nabostrids-sager kan være på vej for retten

Ejerne af det blanke tag blev dømt til at få teglene matteret, så naboen kunne slippe for generne. Men det ville parret ikke umiddelbart affinde sig med.

Sagen blev anket til Vestre Landsret, som dog nåede frem til samme resultat. Men parret i huset med det skinnende tag var ikke til sinds at give op.

01:58

I videoen her kan du høre Michael Serup forklare, hvorfor han har taget sagen hele vejen til Højesteret. Videoen er fra den 8. januar 2018.

Luk video

De søgte om lov til at få sagen prøvet i Højesteret. Det kræver en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, og sådan en får man kun, hvis sagen vurderes at være principiel.

Og det er den, lød afgørelsen fra nævnet. Derfor har fem af landets øverste dommere nu taget stilling til spørgsmålet om, hvad man som nabo må tåle. Og solens genskin i sorte tegl er altså over grænsen.

Læs også Advokat: Flere nabostrids-sager kan være på vej for retten

Ejeren af huset med det tegltag, der nu skal matteres, er kommet med en skriftlig kommentar til sagen til TV2 Nyhederne.

Vi tager selvfølgelig dommen til efterretning og må nu forsøge at finde ud af, hvor denne tålegrænse går.

Michael Serup, Lystrup

- Vi tager selvfølgelig dommen til efterretning og må nu forsøge at finde ud af, hvor denne tålegrænse går. I det større perspektiv hæfter jeg mig ved, at Højesteret har fastslået, at det i forhold til tålegrænsen er uden betydning, om man i et lokalområde har tilladt reflekterende byggematerialer, skriver Michael Serup blandt andet om afgørelsen.

- Samtidig har Højesteret fastlagt en forholdsvist lav tåletærskel. Højesterets dom er selvfølgelig først og fremmest en konkret vurdering af bevisforholdene i vores sag. Dommen giver derfor ikke anledning til at fastslå præcist, hvor tålegrænsen for genskinsgener går. Ligeledes er det efter dommen uvist, hvor grænsen for passivitet går, lyder det videre.

Du kan læse afgørelsen fra Højesteret her.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig