To-hjulede veteraner på vejene
200 veteran-motorcyklister på vej gennem Østjylland i det årlige Skagenløb.
200 veteranmotorcykler satte i dag deres præg på de østjyske veje. De bedagede køretøjer og deres førere, der i mange tilfælde har mindst samme alder, deltager i Danmarks Veteran Motorcykelklubs årlige Skagenløb fra København til landets nordligste by.
I Skagenløbet, der i år holdes for 39. gang, kan kun deltage motorcykler fremstillet før 1935. Dermed er løbet lige præcist åbent for Nimbus-maskiner af den såkaldte Humlebi-type, der blev sat i produktion i 1935.
Løbets alderspræsident er 87-årige Jørgen Lambertsen fra Randers. Ham og de andre deltagere kan De møde i TV2 / ØSTJYLLANDs reportage i udsendelsen kl. 19.30.
Efter udsendelsen kan dette og alle dagens andre indslag ses ved at klikke på ikonet for Web tv på forsiden af ">http://www.tv2oj.dk">www.tv2oj.dk.