Hjertebørn bliver overset

Nyt udstyr og obligatorisk uddannelse af personale skal sørge for, at fostre med hjertefejl bliver opdaget, mener århusiansk overlæge.

Mange flere hjertebørn ville redde livet, hvis det blev obligatorisk at scanne alle fostre i forbindelse med graviditetsundersøgelser.

Som det er i dag er det stort set kun gravide, der er tilknyttet Århus Universitetshospital og Rigshospitalet i København, der rutinemæssigt får undersøgt deres fostre for hjertefejl, skriver Kristeligt Dagblad.

- Der ryger nogle liv hvert år på det her, det er der ingen tvivl om. Og der er også nogle børn, der bliver hjerneskadede, fordi man ikke opdager fejlene i tide, siger Keld Sørensen.

Undersøgelsen af de små fosterhjerter tager ikke mere end et par minutter og kan udføres i forbindelse med den scanning for misdannelser, som ni ud af ti gravide i dag tager imod.

Flere sygeplejersker, jordemødre og læger har været på kursus i blandt andet Århus for at lære at få øje på hjertebørnene, og det betyder, at man finder stadigt flere, som så bliver sendt til specialisterne på de store hospitaler for at blive undersøgt nærmere.

Men endnu er det langtfra rutine, og man bør sørge for det rette udstyr og uddannelse over hele landet, mener overlæge Olav Bjørn Petersen på Center for Føtal Medicin og Ultralyd på Århus Universitetshospital, der er specialister i at scanne fosterhjerter.

- Alle de læger og sonografer, der arbejder med det her område, men som ikke endnu kan tilbyde den udvidede undersøgelse for hjertefejl, ønsker at ændre det så hurtigt som muligt. Jeg håber, at staten og regionerne vil bakke op om det, siger han.

På nuværende tidspunkt er det ikke et krav i retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, at man skal lede efter hjertebørnene. Men formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), er klar til at prioritere området.

- Når man har både teknikken og viden på dette felt, skal man naturligvis bruge det. Først og fremmest skal Sundhedsstyrelsen slå retningslinjerne fast, så det er ens for hele landet. Og så skal vi i regionerne sørge for økonomisk mulighed for den fornødne efteruddannelse og det rigtige udstyr. Det er jo ikke milliardinvesteringer, vi taler om, så det lyder indlysende at gøre det, når man kan redde liv, siger han.