Hjemmerøverier i Østjylland
Røvere i Aarhus og Mørke på Djursland
I Østjylland blev der i går begået to hjemmerøverier i Aarhus og i Mørke.
Østjyllands Politi søger vidner i forbindelse med røverierne, som blev begået på henholdsvis Ebeltoftvej i Mørke og på De Mezas Vej i Aarhus. Begge røverier fandt sted torsdag eftermiddag den 26. maj 2011.
En kvinde med udenlandsk udseende ringede midt på eftermiddagen på en beboers dør på De Mezas Vej. Da døren blev åbnet skubbede kvinden beboeren baglæns ud i køkkenet. Herefter blev lejligheden gennemrodet af en anden medgerningsmand. Udbyttet blev et kontantbeløb samt en sort læderpung.
Røveren beskrives således: Kvinde, 20-25 år, 160 cm høj, almindelig af bygning, mørkt hår, opsat i nakken. Hun talte med dansk accent.
På Ebeltoftevej i Mørke blev en 25-årig mand ligeledes midt på eftermiddagen truet i sit hjem til at udlevere sin Playstation.
Gerningsmanden beskrives således: Mand, 20-25 år, almindelig af bygning, udenlandsk af udseende, kort, mørkt hår med lidt strit foran, iført sort Adidas joggingtøj og sorte solbriller