- Hjemløse skal have mere plads
Rådmand vil finde nyt område
Der skal være bedre plads til de hjemløse i Aarhus, end der er i dag. Der er kommet flere hjemløse på grund af krise og reformer, så der skal bestemt være plads til dem i byen. Sådan sagde rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse, Thomas Medom (SF), da han blev interviewet i går aftes.
TV 2 | ØSTJYLLAND kunne i går fortælle, at de hjemløse i Aarhus føler sig jaget i midtbyen. De føler ikke, der er plads til dem i byen, og de efterlyser et sted, hvor de kan få plads og ro.
Se også: Hvor skal de hjemløse være?
Rådmanden er åben for, at der skal udvikles nye idéer på området, og han mener også, Aarhus Kommune er i gang med at finde en løsning.
- Der er sat gang i en proces nu, hvor vi skal prøve at finde et sted, som er lidt mere afskærmet og er mere på de hjemløses egne præmisser, siger Thomas Medom (SF) til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i interviewet øverst på siden.