Hjem til udbrændt hus

En varevogn brød i brand i en carport i Sorring ved Silkeborg. Ilden bredte sig til huset, der fik omfattende skader.

Der møder en familie fra Sorring et sørgeligt syn, når de kommer hjem fra ferie i Italien.

En brand i en bil i carporten bredte sig tirsdag til familiens villa, som fik omfattende skader.

Tililende naboer og familie fik sammen med røgdykkerne reddet en del af husets møbler og andre af familiens ting ud på vejen.

Foreløbige undersøgelser tyder ikke på, at branden er påsat, lyder det fra politiet i Silkeborg.