Hjem fra Bulgarien
I dag landede venner og rejsefæller til den afdøde 17 årige fra fest-charterrejsen i Bulgarien i Billund Lufthavn.
18. jul 2007, kl. 17:37
Mere end 30 dage gammel
De fleste havde haft en god tur, men der var også kritik af arrangøren.
Det var en gruppe trætte unge mennesker, som i dag ankom til Billund Lufthavn efter ferie på Sunny Beach i Bulgarien.
Under rejsen - arrangeret af Dansk Ungdomsferie, der ligger i Egå, omkom en kun 17 årig mand fra Haderslev. Den unge mand blev angiveligt kvalt i sit eget opkast under et værtshusbesøg.
Den 17 åriges død, og flere andre tilfælde af druk, voldtægt og dødsfald i forbindelse med et vildt natteliv har betydet, at ungdoms-rejseselskaberne er blevet kritiseret for ikke at fokusere tilstræk-keligt på de unges sikkerhed.