Hjejlen på mønt og frimærke

Verdens ældste dampskib hædres på frimærker og på mønter

Den gamle hjuldamper Hjejlen i Silkeborg er verdens ældste og har i år sejlet i 150 år.

 

Det markerer Post Danmark Frimærker og Den Kgl. Mønt med udgivelse af frimærke og mønt i morgen, onsdag.

 

Her præsenteres et nyt frimærke og en ny 20-kronermønt med Hjejlen som motiv. Udgivelserne markeres på festlig vis i både Ry og Silkeborg.

Ifølge Pressebureauet Silkeborg vil udgivelsen af frimærket blive fulgt med stor interesse af frimærke-interesserede.

- Mærkets form bliver nemlig lidt af en overraskelse og har aldrig tidligere været set her i landet, skriver Pressebureauet Silkeborg i en pressemeddelelse.