Hjælper hinanden i arbejde

Ny undersøgelse afliver myte om ghettoområder

01:57

1 af 2

Ghettoområder er ikke med til at fastholde indvandrere i arbejdsløshed.

Det konkluderer en ny rapport foretaget af Aarhus Universitet i samarbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed

Rapporten viser, at hver fjerde indvandrer har fundet et arbejde gennem sit netværk inde i ghettoen. Og det er ikke så mærkeligt, fortæller forsker Anna Piil Damm, som har været med til at udarbejde rapporten:

- Det er lettere at komme i kontakt med andre, som har samme baggrund som en selv. Derfor er det dem, der hjælpe en i job - snarere end de danske naboer, siger forsker Anna Piil Damm til TV 2 | ØSTJYLLAND.

28-årige Mahmoud Halloum er opvokset i et social belastet område i det vestlige Aarhus. I dag er han både far til to og han er snart uddannet cand. jur., og det er han blandt andet, fordi han har kunne se op til andre fra egne rækker.

Se: - Det er ikke en hitliste

- Jeg kunne jo se, at det godt kunne lykkes, hvis man selv ville. Når du ser, det kan lykkes for andre, så er det ikke så fjernt, som man skulle tro, det var, siger Mahmoud Halloum til TV 2 | ØSTJYLLAND.

I følge Anna Piil Damms undersøgelse er det ikke på grund af lokalområdet, man er ledig. En konklusion, der i dag blev mødt med tilfredshed i Gellerup.

- Netværk er det vigtigste. Det er alle, der siger det. Og vi har et stort netværk her i Gellerup, siger Helle Hansen, beboerrepræsentant i Brabrand Boligforening, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se et tv-indslag om netværk i socialt belastede områder øverst i artiklen.