Hjælp til konkurstruet koncertskib

Et konkurstruet koncertskib, der lige nu ligger til kaj i Århus, får hjælp fra en af byens lokalpolitikere.

Skibet M/S Stubnitz styrer mod konkurs, fordi det ikke får 135.000 kroner fra Århus Kommune, som det ellers var blevet lovet.

Brandmyndighederne vil ikke tillade koncerter ombord - på trods af at skibet har afholdt godkendte koncerter i flere andre byer.

Og uden koncerter får skibet ingen penge fra kommunen.

Nu opfordrer det socialdemokratiske medlem af kulturudvalget Tatiana Sørensen imidlertid kommunen til at finde en løsning for at redde skibet