Hjælp politiet: Mand fra Silkeborg er forsvundet

En ældre mand fra Silkeborg efterlyses af Midt- og Vestjyllands Politi. Han er gået fra sit hjem tidligere på dagen

En helikopter blev sat ind i eftersøgning af en forsvundet 73-årig mand, som nu er fundet død i Silkeborg Langsø. Foto: Claus Fisker - Scanpix

En 73-årig mand fra Silkeborg efterlyses lige nu af Midt- og Vestjyllands Politi.

Han er gået fra sit hjem i det nordlige Silkeborg tidligere på dagen.

Familien har valgt at henvende sig til politiet, da de er bekymrede for hans helbred. 

Læs også Politiet beder om hjælp: Henning er fortsat ikke fundet

- Han har lidt sygdom, som gør, at han godt kan dehydrere. Han er lettere dement, og familien er også bekymret for problemer med hans psyke, og om han kunne finde på at gøre skade på sig selv, siger vagtchef Carsten Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi.  

Vi har desværre ikke mulighed for at spore ham via telefonen, og det gør, at vi ikke har ret meget at gå efter.

Carsten Henriksen, vagtchef

Den ældre mand ser ud som på billedet øverst i artiklen, og han er ifølge politiet iført en sort striktrøje med hvide striber på ærmerne. Han har en mobiltelefon på sig, men den er slukket.

 

- Vi har desværre ikke mulighed for at spore ham via telefonen, og det gør, at vi ikke har ret meget at gå efter, siger vagtchefen.

Politiet er lige nu til stede i Silkeborg-området, hvor de kører rundt og leder efter manden.

Læs også Dreng anholdt for kast med stenflise fra tag på storcenter

Familien har fortalt, at han er glad for vand, og derfor vil en helikopter blive sendt i luften inden længe, som skal flyve langs vandet og øst ud af Silkeborg langs åen.

- Det er for at udtømme de muligheder, vi har. Derefter har vi nok ikke meget mere, vi kan gøre, siger Carsten Henriksen.