HIV-forskning vækker opsigt
Forskningsresultat spredt i medier rundt om kloden
En aarhusiansk læge vækker lige nu opsigt rundt om i verden med sin HIV-forskning.
Tilbage i juni deltog Læge Ole Schmeltz Søgaard fra Aarhus Universitetshospital i den internationale AIDS-konference i Melbourne i Australien.
Det forskningsresultat vækker nu opsigt i medier verden over.
- Oles forskning er det første tydelige bevis, for mig, at vi virkelig kan finde den gemte virus, og skræmme den ud af dens gemmested, fortæller professor ved University of California Steven Deeks til den indonesiske avis The Jakarta Post.
Den danske forskning bliver også nævnt i den australske avis The Sydney Morning Herald.
På konferencen fremlage Ole Schmeltz Søgaard forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, der viser, at en type kræftmedicin har haft en speciel effekt på seks HIV-positive patienter.
Medicinen skulle have skubbet HIV-infektionen ud fra dets gemmer i kroppen og ud i blodomløbet. Herfra kunne infektionen teoretisk set kunne angribes af kroppens immunforsvar.