Historisk: DF får rådmandspost

Borgerlige partier har indgået aftale

01:02

1 af 2

Dansk Folkeparti kan ikke bare juble over fremgang i Aarhus Byråd. Nu kan partiet også se frem til første gang nogensinde at få en rådmandspost.

Det står klart efter, borgerlige partier i byrådet har indgået en aftale om fordeling af rådmandsposter her til morgen.

Venstre får en rådmandspost, og det samme gør Dansk Folkeparti. Ifølge kommunalforsker Rune Stubager er den udvikling historisk:

- Vi har aldrig før haft Dansk Folkeparti på så betydelige poster i Aarhus, og det er også en ny ting, at de får så stor magt, siger kommunalforsker Rune Stubager til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det er endnu uvist, hvilken rådmandspost Dansk Folkeparti kommer til at besidde.

Fordelingen af rådmandsposter betyder, at Konservatives Marc Perara Christensen mister sin rådmandspost.

Se en reaktion fra rådhuset i Aarhus øverst i artiklen.