Historien om en stjålet hund: Pablo tog Facebook med storm

Historien om den stjålne hund Pablo, der nu er forenet med sin ejer, har taget de sociale medier med med storm

01:42

Historien om narkohunden Pablo, der natten til tirsdag blev stjålet fra sit hjem i det nordlige Aarhus, har udviklet sig til et vaskeægte viralt hit.

Jeg er ikke selv på Facebook og har mange gange bandet og svovlet over det, men det må jeg godt nok tage i mig.

Michael Johansen, Pablos ejer

Bare på TV2 ØSTJYLLANDs Facebook-side blev historien om den forsvundne hund delt mere end 12.000 gange på mindre end et døgn, og det er voldsomt mange gange. 

Interessen for at læse historierne om Pablo har været så stor, at tælleren, der registrerer klikkene på TV2 ØSTJYLLANDS hjemmeside, ikke har haft et roligt øjeblik siden tirsdag morgen. 

Læs også Lykkelig genforening: Pablos ejer blev slikket i hele hovedet

Michael Johansen, der ejer Pablo, er overvældet og taknemmelig over interessen.

- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det kunne give så meget, siger han og fortæller, hvordan han stort set talte i telefon uafbrudt fra tirsdag morgen klokken 07 til midnat.

Onsdag morgen begyndte telefonen atter at kime, da historien om fundet af Pablo nåede offentligheden.

Læs også Narkohunden Pablo stjålet fra låst hundegård

Hele sagen har vendt op og ned på Michael Johansens syn på sociale medier. 

- Jeg er ikke selv på Facebook og har mange gange bandet og svovlet over det, men det må jeg godt nok tage i mig, siger han.

Det er ikke usandsynligt, at Michael Johansen popper op på Facebook i nær fremtid:

- Jamen, det vil jeg ikke udelukke. Tanken har strejfet mig. Det kan godt være, det ender med det, siger han.

Øverst kan du se mere om sagen.