Hinnerup-borgere glade for politi-jernring

Borgere i Hinnerup er trætte af larm og ballade fra lokalt diskotek. Ekstra politi-indsats hilses velkommen.

Slagsmål, larm og knuste flasker er blevet en fast del af bybilledet i Hinnerup hver weekend.

Derfor er lokale beboere, som TV 2 | ØSTJYLLAND har talt med, glade for, at politiet i den kommende weekend indfører en såkaldt visitationszone omkring diskoteket XXL midt i byen.

Det betyder, at politiet frit kan kropsvisitere alle borgere, der opholder sig i nærheden af diskoteket. Normalt må ordensmagten kun visiterere folk, hvis betjentene har en konkret mistanke.

Politiets ekstraordinære indsats skyldes, at der har cirkuleret en kæde-SMS blandt byens unge, hvor der bliver opfordret til et voldeligt sammenstød ved Diskotek XXL med brug af våben i den kommende weekend.

- Det er sindsygt. Det skal stoppes. Det kan ikke være meningen, at vi skal finde os i alt den larm og ballade og alle de slagsmål. Det kan kun stoppes, hvis politiet er her, når der er ballade, siger cykelsmed Carl Berthelsen, der er nabo til diskoteket.

Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30 og 22.20.

<B>LÆS OGSÅ</B>
<a href="http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=13788">Våben-kontrol i Hinnerup (26/4-2007)</a>