Hidsig værtshusgæst råbte af politiet og blev anholdt

Arkivfoto.

En 21-årig mands temperament og fuldskab kostede ham i går en anholdelse og en bøde

Byturen gik helt galt for en 21-årige mand fra Randers i går aftes.

Klokken 22.38 besøgte han en pub i Storegade i Randers, hvor han truede flere gæster.

Det ville pubben ikke finde sig i, og de bad ham forlade stedet.

Det ville han i hvert fald ikke, og politiet blev tilkaldt.

Læs også Godt nyt: 16-årige Victoria er i god behold

Da betjentene ankom, lovede den 21-årige, at han nok skulle forlade stedet, og han gik med dem udenfor.

Men da betjentene havde sat sig i bilen, gik manden ind i pubben igen.

Denne gang tog betjentene ham med udenfor og forklarede ham bestemt, at han ville blive anholdt, hvis han gik ind igen.

Det blev den 21-årige vældig sur over, og han begyndte at råbe ukvemsord efter politiet.

Læs også To mænd anholdt med bagagerummet fyldt med skrot

Manden blev efterfølgende anholdt på stedet, sigtet for at råbe skældsord efter politiet. 

Han overnattede i detentionen og blev løsladt i morges. Med sig fik han en bøde. 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig