Hidsig hollænder sparkede betjent på vej i detentionen

Foto: Rigspolitiet (pressefoto)

En 21-årig hollandsk statsborger skal mandag en tur i retten sigtet for en stribe forhold

En 21-årig hollandsk mand er kommet i nærkontakt med det danske retsvæsen efter at have sparket to betjente natten til mandag.

Manden fremstilles senere på dagen i et grundlovsforhør, hvor han ifølge Østjyllands Politi sigtes for overtrædelse af udlændingeloven, for fornærmelig tiltale og for vold mod betjente og for at lægge hindring i vejen for politiets arbejde. 

Det hele begyndte, da en bil med den 21-årige hollænder på bagsædet blev stoppet kort efter klokken 01 natten til mandag på I. Christensens Gade i Brabrand.

Føreren af bilen og personen, der sad på passagersædet, blev begge bedt om at vise ID, hvilket de gjorde.

Da politiet bad den 21-årige bagsædepassager om at gøre det samme, fortalte han, at han ikke var dansker, men englænder, og at han ikke havde noget ID på sig. 

Læs også Loyal to Familia opruster både i Aarhus og København

Politiet bad ham oplyse navn og fødselsdato, men det ville han ikke.

Manden fik at vide, at han som udlænding skulle kunne fremvise ID. Han blev anholdt, så man på politistationen kunne blive klogere på hans identitet. 

Den 21-årige reagerede ved på engelsk at råbe ukvemsord efter de to betjente, og han modsatte sig anholdelse ved at skubbe til betjentene og sparke den ene på hånden.

På vej til politistationen gentog den 21-årige flere gange ukvemsord mod betjentene, og da han skulle placeres i detentionen, sparkede han en anden betjent over skinnebenet. 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig