HIC udbygger forspring med sikker sejr

Ligaens førerhold fra Horsens IC slog Svendborg Rabbits 84-50

Tirsdag aften mødtes nummer 1 og 4 i Basketligaen i Horsens, og ganske som ventet blev vinderen det ubesejrede hjemmehold.

På nær de første par minutter stod der Horsens IC på det hele, og den føring de gulblusede tilspillede sig i første periode, blev aldrig sat over styr.

Efter de første 10 min. førte Horsens 21-11, og ved pausen kunne ligaens nummer 1 glæde sig over cifrene 43-24 på måltavlen.

Storspil af Marquis Addison

Forspringet blev kun større i løbet af tredje periode, og inden de sidste 10 min. førte hjemmeholdet 68-32. Den føring holdt man stort set kampen igennem, og sejren blev derfor på 84-50.

Det var især Marquis Addison, som var medvirkende til den sikre sejr. Han lavede i alt 23 point. Hos modstanderen fra Svendborg var topscoreren Brandon Rozzell med 13 point.

Med sejren er Horsens IC stadig ubesejrede med 22 point efter 11 kampe. På 2. pladsen følger Bakken Bears med 14 - dog med tre kampe færre.