Heste-chauffør sigtet
Skyld i trailer-uheld
9. apr 2013, kl. 09:10
Mere end 30 dage gammel
TV 2 | ØSTJYLLAND kunne i går fortælle, at en hest havde været involveret i et trafikuheld på en landevej mellem Gjessø og Silkeborg. Hestetraileren, som hesten befandt sig i, røg af under kørslen, og traileren endte i grøften.
Nu har politiet valgt at sigte den 58-årige kvindelige bilist for ikke at have spændt traileren forsvarligt fast på bilen. Det skriver Midtjyllands Avis i dag.
Hesten slap uskadt fra uheldet, og kunne selv gå hjem til rideskolen, hvor den hørte til.