Her vil vi holde ferie
Silkeborg er det tredjebedste rejsemål i Danmark
Glem alt om storbylivet i Aarhus eller naturen på Djursland. Når der skal bestilles ferie, står Silkeborg langt højere på ønskesedlen.
Det mener i hvert fald brugerne af rejsesiden Tripadvisor.com, der har valgt de 10 bedste destinationer i "Travellers Choice Award 2012".
På listen over de 10 bedste danske destinationer indtager Silkeborg en tredjeplads - kun overgået af København og Odense.
Det er især Museum Jorn, Aqua, Hjejlen og Riverboat Jazz Festival, der bliver fremhævet som turistmagneterne for Silkeborg.
Silkeborg overgår dermed Horsens og Aarhus, der er placeret som henholdsvis nummer seks og syv på listen. Du kan se hele listen på Tripadvisor.com.
Øverst på denne side kan se et tv-indslag om Silkeborgs succes som turistby.