Her vil regeringen hæve fartgrænsen i Østjylland
Regeringen vil hæve hastighedsgrænsen på motorvejsstrækninger to steder i Østjylland
Transportministeriet meldte i dag ud, at regeringen har til hensigt at hæve hastighedsgrænsen på udvalgte landeveje og motorvejsstrækninger rundt om i landet.
Det betyder, at regeringen vil hæve farten fra 80 km/t til 90 km/t på visse landeveje og fra 110 km/t til 130 km/t på visse motorvejsstrækninger.
- Hastighedsgrænserne skal give mening for den enkelte bilist. Hastigheder, der virker logiske, og som er forsvarlige for trafiksikkerheden, er nemmere for bilisterne at overholde end hastighedsgrænser, der virker ulogiske, siger transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen (LA), i en pressemeddelelse.
Her vil regeringen hæve fartgrænsen på motorvejene:
I Østjylland drejer det sig om motorvejsstrækningen nord fra Aarhus mod Djursland, og så foreslår regeringen også, at man lave mindre justeringer på E45 omkring Randers.
Regeringen vil afsætte i alt 93,6 millioner kroner til ændringerne. De penge skal blandt andet gå til at opsætte autoværn, fjerne faste genstande og etablere rumleriller ind mod midterrabatten.
Forslaget vil være med i regeringens finanslovsudspil, som offentliggøres i slutningen af august.
Regeringen foreslår også, at man hæver fartgrænsen på udvalgte landevejsstrækninger: