Her skrumper byen - og det er et stort sundhedstegn

Det er nemmere at være sundere sammen.

02:01

VIDEO: En optiker, en kostvejleder og en fitnessinstruktør vil nu prøve at skubbe borgerne i Hammel i sundere retning.

Det er nemt at blive lidt buttet.

Hvis man er glad for mandagschokolade og torsdagsslik og samtidig glemmer at få bevæget kroppen, kan den buttede krop hurtigt gå hen og blive decideret overvægtig.

Læs også Kradsede sig til blods i 27 år – nu har hun skiftet medicinen ud med sund mad

Tre kvinder i Hammel tager nu kampen for en sunde(ere) livsstil op med projektet ”Hammel – Byen der skrumper”.

Det er en optiker, en kostvejleder og en fitnessinstruktør, der har taget initiativ til et 24 uger langt forløb, hvor der blandt andet arrangeres fælles spisning og fælles udendørs træning.

Hvis du starter med at pakke en træningstaske, er du godt på vej, lyder det fra vane- og overspisningscoach Lonnie Boe Pedersen. 

Dele gode idéer

I en lukket facebookgruppe kan deltagerne også dele tips, madplaner og gode idéer, ligesom man kan finde en "gåmakker".

- Vi har fulgt udviklingen, og der er flere og flere, der får livsstilssygdomme, og når vi har folk i stolen, kan vi også se, at det stiger, som årene går, og det vil vi gerne gøre noget ved, siger optiker Trine Plejdrup til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Østjyllands sundeste virksomhed ligger i Silkeborg

Over 150 interesserede mødte op til startskuddet på det 24 uger lange forløb, der er ganske gratis.

- Det giver sammenhold i byen, og det er helt vildt fedt. Vi vil bare gerne have gang i noget bevægelse og noget sundere kunst, siger fitnessinstruktør Charlotte Lindhardt Bach til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Ikonisk butikskæde lancerer sin første madkollektion

Går man selv med et ønske om at få en sundere livsstil, så handler det især om at sætte realistiske mål fra starten. Sådan lyder det fra Lonnie Boe Pedersen, der er vane- og overspisningscoach. 

01:56

VIDEO: 10 minutters træning derhjemme er bedre end nul træning, lyder det fra Lonnie Boe Pedersen.

Luk video