Her skranter erhvervsklimaet
Sådan klarer din kommune sig
Randers Kommune har det dårligste erhvervsklima blandt alle kommuner i Østjylland.
Det fremgår af ny undersøgelse, som er blevet lavet af Dansk Industri.
Den såkaldte erhvervsklimaundersøgelse omfatter i alt 96 danske kommuner. Med en placering som nummer 88 indtager Randers en skidt placering på listen.
Kommunen kan desuden konstatere, at den er faldet mere end 20 pladser ned ad listen i forhold til sidste års placering som nummer 67.
- Med et fald på 21 pladser er Randers rykket ind blandt de 10 lavest placerede kommuner, hvilket skyldes lave placeringer over hele linjen. Særligt den kommunale sagsbehandling samt information og dialog med kommunen vurderes utilfredsstillende, oplyser Dansk Industri til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Med en placering som nummer fire er Favrskov den østjyske kommune, der klarer sig bedst.
De østjyske kommuners placering:
(sidste års placering i parentes)
Favrskov 4 (4)
Skanderborg 12 (10)
Horsens 13 (13)
Odder 38 (55)
Norddjurs 43 (30)
Aarhus 63 (56)
Samsø 82 (41)
Syddjurs 83 (87)
Silkeborg 87 (65)
Randers 88 (67)