Her lukkes skoler
I Hinnerup er borgerne utilfredse med nye planer om at lukke Korsholm Skole. Se her, hvor der ellers er planlagt skolelukninger, og hvor lukningerne allerede er gennemført.
Det har taget under én uge at samle en forældregruppe, der vil arbejde i mod lukningen af Korsholm Skole i Hinnerup.
Aktionsgruppen har allerede hængt protestbannere op i byen, for ifølge forældrene er det helt uacceptabelt, at skolen skal lukke fra næste skole år.
- Vi oplever en ekstrem desperation i byen, samtidig med et ufatteligt sammenhold, som er etableret på få dage, siger Dannie Larsen, der er med i aktionsgruppen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Forældrene har allerede ansøgt om lov til at oprette en privat friskole, hvis lukningen af Korsholm Skole gennemføres.
Tirsdag aften klokken 19 er der borgermøde på Korsholm Skole, hvor både nuværende og tidligere borgmestre samt flere byrådspolitikere i Favrskov Kommune vil deltage i debatten med byens borgere.
Favrskov er langt fra den eneste kommune, der står overfor skolelukninger.
I faktaboksen her på siden kan du se hvor mange folkeskoler, de østjyske kommuner har lukket siden kommunesammenlægningerne i 2007 og hvor, der er planer om at lukke skoler.
Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND tirsdag.