Her kan man stemme på Karen J.
Karen Jespersen kommer på stemmesedlerne i Randers og Århus - men ikke i Silkeborg.
Det er ikke alle østjyder, der får mulighed for at stemme på Karen Jespersen ved det kommende folketingsvalg.
Da nytårsraketterne blev sendt til vejrs for en måned siden, sagde vi nemlig ikke blot farvel til Århus Amt og en stor del af de gamle kommuner. Vi sagde også farvel til de gamle valgkredse.
Den storkreds, der tidligere omfattede hele Århus Amt, blev ændret, så den i dag også tæller blandt andet Horsens og Hedensted. Til gengæld omfatter den ikke Silkeborg og Mariager.
Det betyder med andre ord, at Karens Jespersen kommer på stemmesedlerne i blandt andet Århus, Randers og på Djursland - men ikke i Silkeborg.
I forbindelse med omlægningen skiftede kredsen også navn til Østjyllands Storkreds. Nedenfor kan se en oversigt over de forskellige kredse, der tilsammen udgør Østjyllands Storkreds.
Århus Syd
Århus Vest
Århus Nord
Århus Øst
Djurskredsen
Randers Nord
Randers Syd
Favrskov
Skanderborg
Horsens
Hedensted
EKSTRA:På Indenrigsministeriets hjemmeside kan du se et kort over samtlige danske valgkredse - http://www.im.dk/im/site.aspx?p=389&ArticleID=3992" target=_blank>klik her!