Her kan du få børnene passet
Ramt af lockout? Få tips her
Lockouten på landets folkeskoler er en realitet. Tusindvis af østjyske forældre har derfor travlt med at finde babysittere eller alternative pasningsmuligheder, hvis deres børn ikke kan komme i skole.
En lang række firmaer og foreninger er dog parate til at hjælpe de mange forældre, der skal kunne passe deres arbejde i den kommende uge, og kreativiteten og valgmulighederne er mange for de lockout-ramte børn.
tv2oj.dk har her samlet et udvalg af lockout-tilbud til forældre med børn i folkeskolen. Vær opmærksom på, at nogle af tilbuddene kan koste penge.
Favrskov (Vellev)
Flere beboere i Vellev hjælper hinanden med at passe børnene under konflikten. "Tror lockouten kan klares, når vi snakker sammen. Så til jer derude - ring sammen med dem i klassen," skriver Rikke Dorthe Toft på TV2OJs Facebook-side.
Favrskov (Laurbjerg)
"Jeg er så privilegeret, at lockouten ikke kommer til at røre os, og jeg hjælper gerne andre, hvis de vil kunne bruge min hjælp," skriver Helene Mogensen på TV2OJs Facebook-side.
Favrskov (Hadsten)
Hvorfor ikke spille fodbold under lockouten? Hadsten sportsklub har lejet Vivild kunstgræsbane i to dage. 29 drenge fra U10, U11 og U12 deltager i fodboldskole.
Norddjurs (Glesborg)
Støtteforeningen for Børneby Glesborg laver fællespasning i den lokale sportshal. Forældre laver underholdning. Der er desuden forskellige aktiviteter i form af bl.a. håndbold og badminton.
Randers
Pia Henriksen tilbyder pasning af børn på Amtsvejen 24 ved Støvring. Tlf.: 41 11 41 54
Samsø (Tranebjerg)
Sofie Corvinius Jensen, der er elev i 10. klasse på Tranebjerg Skole, tilbyder pasning og aktivieter for børnene på Samsø i den lokale idætshal.
Skanderborg (Skanderborg)
Skanderborg Håndbold inviterer ungdomsspillere til åben håndbolddag torsdag d. 4. og fredag d. 5 april. Læs mere her.
Syddjurs (Ugelbølle)
I forsamlingshuset bliver vist film og hygget. Der bliver bl.a. arrangeret fodbold og bordfodbold.
Syddjurs (Ebeltoft)
Under konflikten er der gratis adgang for skolebørn på Fregatten Jylland i Ebeltoft.
Aarhus (Brabrand)
Legelandet.dk i Brabrand udvider åbningstiden under lockouten. Bemærk dog, at børn under 15 år skal følges med en voksen. Læs: Holder lockout-åbent
Aarhus (Risskov)
Danseinstruktøren Marianne Eihilt inviterer lockout-ramte børn til dans i danseskolen Let's Dance i Risskov. Læs mere her.
Hvordan får du passet dine børn? Skriv på TV2OJs Facebook-side eller send en mail til redaktion@tv2oj.dk.