Her kan der komme slud 2. juledag
Når vinden slår om i øst i løbet af eftermiddagen, falder temperaturen og kan give hvidt nedbør
25. dec 2015, kl. 20:28
Mere end 30 dage gammel
Er planen at sidde rundt om bordet til julefrokost med familien 2. juledag, så går man ikke glip af noget.
For der venter en grå, regnfuld og trist dag lørdag.
- Det bliver en ganske våd omgang. Allerede fra morgenstunden er der regn i hele regionen og temperaturer på fem-seks grader. Det bliver med regn det meste af tiden, da en varmfront bevæger sig ualmindeligt langsomt op over landet, siger Lone Seir, der er vejrvært på TV 2 Vejret.
I løbet af eftermiddagen slår vinden om i øst, og det kan sende koldere temperaturer indover den nordlige del af region - så regndråberne ændrer sig til slud.
Se hele vejrudsigten i videoen ovenfor.