Her er syge ikke kastebolde - får hjælp 10 gange hurtigere

Mangel på kommunikation og koordinering i sundhedsvæsenet er et stort problem for patienterne, mener overlæge.

Lægesekretær Tina Skov og sygeplejerske Malene Thuesen på Klinik for Multisygdom.

- Hvis en racerbil kører i pitstop, gør mekanikerne jo heller ikke de forskellige ting én af gangen. De kan godt finde ud af at samarbejde.

Metaforen kommer fra Ulrich Fredberg, der er ledende overlæge på Klinik for Multisygdom ved Diagnostisk Center i Silkeborg.

Læs også Hemmelig hospitalsgang med til at sikre million-besparelser

Her har man - som det eneste sted i landet - samlet speciallæger fra samtlige ni specialer under ét tag. For den enkelte patient betyder det hurtigere og bedre behandling. 

Vi kan have forløb, der tager to dage, hvor det på den gængse måde tager fire uger. Det er i hvert fald vigtigt, hvis man har en kræftsygdom.

Ulrich Fredberg, Klinik for Multisygdom

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) besøger mandag klinikken, hvor patienterne i gennemsnit har seks forskellige sygdomme og får 14 forskellig slags medicin. Ministeren vil gerne høre mere om arbejdsgangene på stedet, og Ulrich Fredberg kan hurtigt sammenfatte fordelene ved det unikke setup i Silkeborg.

- Vi kan have forløb, der tager to dage, hvor det på den gængse måde tager fire uger. Det er i hvert fald vigtigt, hvis man har en kræftsygdom, siger han og fortsætter:

Der bliver brug for flere klinikker for multisyge i fremtiden, mener Ulrich Fredberg.

- Fordelen er, at læger fra de forskellige specialer kigger på patienten på samme dag, og at de forskellige speciallæger snakker sammen. Som patient cykler man traditionelt lidt rundt mellem afdelingerne, og der går en masse information tabt, når man skal over afdelingsgrænserne inden for specialerne.

Ingen taler sammen i sundhedsvæsenet

Mangel på kommunikation og koordinering mellem lægespecialerne er et emne, der optager den ledende overlæge på Klinik for Multisygdom. Der opstår altid problemer, når man skal over grænserne, siger han og giver et eksempel, der kunne være fra den virkelige verden. 

02:06

Mød Birthe, som er blevet behandlet på klinikken, her. 

Luk video

- En patient har noget med hjertet og sukkersyge og muskelgigt. Først går han til hjertelægen for at få indstillet hjertemedicinen. Når egen læge får svar fra hjertelægen, sender han patienten til sukkersygelægen, som indstiller sukkersygen til bedst muligt niveau. Når egen læge til sidst sender patienten til gigt-og bindevævslægen, vil han som behandling af muskelgigten give noget medicin, der vælter de to andre mediciner, fortæller Ulrich Fredberg.

Der er en tilbøjelighed til, at man har et forløb hos en læge, et forløb på hospitalet og et forløb hos kommunen, og de tre størrelser taler stort set ikke sammen. Jeg ved ikke, om der går menneskeliv tabt, men det er i hvert fald ikke fremmende for det gode helbred.

Ulrich Fredberg, Kliknik for Multisygdom

Det er ikke kun grænserne mellem lægespecialerne, der giver problemer for syge mennesker. Grænserne i sundhedsvæsenet er i det hele taget et stort problem, mener den ledende overlæge.

- Der er en tilbøjelighed til, at man har et forløb hos en læge, et forløb på hospitalet og et forløb hos kommunen, og de tre størrelser taler stort set ikke sammen. Jeg ved ikke, om der går menneskeliv tabt, men det er et meget uhensigtsmæssig forløb, og det er i hvert fald ikke fremmende for det gode helbred, siger Ulrich Fredberg. 

Fremtiden er fuld af multisyge

Det kan lyde voldsomt, at den gennemsnitlige patient på Klinik for Multisygdom har seks forskellige sygdomme, men det er dog langt fra sjældent, at vi mennesker har mere end én sygdom, når vi møder sundhedsvæsenet.

Birthe Jensen fra Rødkærsbro er en af de patienter, der har gavn af ordningen i Silkeborg. 

- Hvis man i dag bliver indlagt på en medicinsk afdeling, så har godt og vel 50 procent af patienterne flere sygdomme, og der bliver flere og flere med multisygdomme, fordi folk bliver ældre og ældre, siger Ulrich Fredberg. 

Han har lidt svært ved at forstå, at man ikke har samlet samtlige specialer andre steder i landet, men han er ikke i tvivl om, at det er et spørgsmål om tid, før der kommer flere klinikker for multisyge. 

Læs også Nyt center for multisyge hjælper personer med kroniske sygdomme

- Udviklingen er mere og mere sådan, at der bliver brug for afdelinger, der kan mange ting, og i fremtiden får man helt sikkert brug for den slags afdelinger, lyder det fra Ulrich Fredberg.