Her er superkuren
Anders Samuelsen (LA) tabte 15 kilo på ni uger
Anders Samuelsen har været på slankekur. Og en yderst vellykket en af slagsen.
Lederen af Liberal Alliance har smidt 15 kilo på bare ni uger. Det fortalte han forleden på Facebook, og nu afslører han også, hvordan vægttabet kom i hus.
- 1. Smooties - gerne med rigeligt ingefær og et æg og en kop kaffe med mælk om morgenen.
- 2. Smooties - typisk med lidt spinat og en halv avokado til frokost
- 3. Kød, fisk, salat, grønsager til aften. Plus frugt og vand i løbet af dagen.
Sådan skriver det tidligere medlem af Horsens Byråd på sin Facebook-side, hvor mere en 21.000 personer følger ham.
Anders Samuelsen skød det nye år i gang med sin slankekur, og i perioden 1. januar til 4. marts lykkedes det folketingspolitikeren at reducere kampvægten betydeligt. På bare ni uger smed han 15 kilo, så vægten nu viser 75 i stedet 90.
Men udover smootie, kød og grøntsager lister Anders Samuelsen 11 gode råd, som du kan bruge, hvis du ligesom ham ønsker at at tabe dig.
Her er Anders Samuelsens gode råd:
1. IKKE SNYDE! ALDRIG SNYDE.
2. Undgå al mad med stivelse: kartofler, brød, ris og pasta!
3. Drik rigeligt vand.
4. Start dagen med et glas iskoldt vand, det sætter systemet igang.
5. Til morgenmad en smoothie (frugt, en lille smule juice)
6. Frugt midt på formiddagen,
7. En smooties (det brugte jeg) eller en proteinshake til frokost
8. Frugt midt på eftermiddagen.
9. Aftensmad består af kød, fisk, fjerkræ og grøntsager og salat. 1/2 delen bør være magert kød.
10. Vigtigt aldrig at indtage væske til måltiderne, tyg maden grundigt, sætter åbenbart mundvandet igang og hjælper med at få fordøjelse i højt gear. Væske indtages 1/2 time før eller efter måltidet.
11. Om aftenen vand og frugt.