Her er Østjyllands rigeste
Lars Larsen og Jysk ligger stadig i top
Størstedelen af Danmarks rigeste familier eller enkeltpersoner har selv tjent deres penge på bare én generation.
Det viser en ny opgørelse fra Berlingske Business Magasin, som sætter navn på de 100 rigeste familier og personer i Danmark.
Af østjyske rigmænd er det igen i år Lars Larsen og hans selskab Jysk Holding, der ligger øverst i tabellen. Lars Larsen ligger endnu engang på en tredje plads.
Ifølge Berlingske Business Media er de fleste på listen iværksættere, som har satset alt på deres livsværk.
Årets liste over rigeste personer i Danmark bliver igen i år toppet af familien Kirk Kristiansen (LEGO) og Familien Holch Povlsen (Bestseller).
Her kan du se, hvilke østjyske familier og personer, der er i år er blandt Danmarks rigeste:
3) Lars Larsen, Jysk Holding, Silkeborg (23,9 milliarder kroner)
25) Familien Bohnsen, Jabami/Webco, Højbjerg (3,3 milliarder kroner)
32) Niels Aage Kjær, Age V. Kjærs Maskinfabrik, Galten (2,4 milliarder kroner)
35) Ib Nymark Hegelund, Imbtech, Aarhus (2,2 milliarder kroner)
61) Familien Ørnstrand, PNO Trailers, Skanderborg (1,3 milliarder kroner)
66) Henrik Lind, Danske Commodities, Aarhus (1,2 milliarder kroner)
83) Hans Schur og familie, Schur International Holding, Horsens (1,0 milliarder kroner)
90) Familien Lindberg, Lindberg, Aabyhøj (900 millioner kroner)
95) Allan Nissen, K. Nissen International, Horsens (850 millioner kroner)