Her er Krifas nye hovedkontor
Fremover har 350 medarbejdere base i byen
Fagforeningen Krifa indvier i dag sine nye omgivelser på Klokhøjen i Lisbjerg nord for Aarhus, som fremover bliver landets hovedkontor.
350 medarbejdere får fremover base i det nye hovedkontor, hvor seks Krifa-kontorer fra forskellige steder nu er blevet samlet på én adresse.
Det drejer sig blandt andet om det tidligere hovedkontor, der lå i Kristrup i Randers.
- Der er en effektivisering og en besparelse i, at vi har samlet administrationen ét sted. Samtidig kan det give en bedre synergi mellem de forskellige funktioner, siger administrerende direktør i Krifa, Jesper Wengel.
Klokken 14 i dag begynder indvielsesshowet i de nye lokaler, hvor forskellige artister og musikere vil optræde.
Se et kort tv-indslag om åbningen af Krifas nye hovedkontor i Lisbjerg.