Her er de fem nye danske risikoniveauer for coronavirus

Risikoniveauet vil blive fastsat en gang om ugen både nationalt og regionalt af en ekspertgruppe.

Et nyt varslingssystem for coronavirus skal hjælpe borgere og virksomheder til bedre at planlægge mulige tiltag i god tid inden coronarestriktioner indføres.

Det meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde lørdag formiddag.

I sin kerne består varslingssystemet af fem risikoniveauer samt en værktøjskasse med mulige tiltag.

De fem risikoniveauer

- Varslingssystemet viser, hvad risikoniveauet er nu, og hvilke tiltag der kan blive nødvendige, hvis smitten stiger, siger Magnus Heunicke om det nye system.

Alt afhængig af, hvilket risikoniveau, som Danmark befinder sig på, vil forskellige restriktioner blive indført eller fjernet.

Eksempler på restriktioner

På lørdagens pressemøde kom myndighederne med en lang række eksempler på, hvad der vil ske i forskellige sektorer afhængigt af risikoniveauet. Du kan se dem alle på coronasmitte.dk.

TV 2 giver dig her tre eksempler på, hvordan forskellige områder bliver påvirket af risikoniveauet.

Mundbind:

20201026-184906-L-1920x1280we

Niveau 1-2: I særlige situationer.

Niveau 3: Udvalgte steder.

Niveau 4: Brug af mundbind generelt i det offentlige rum.

Forsamlingskrav:

Niveau 1-2: Fysisk afstand.

Niveau 2: 50-500.

Niveau 3: 10-50.

Niveau 4: 3-10.

Niveau 5: Begrænsning af udgangsforhold.

Professionelle idrætsbegivenheder:

idræt

Niveau 1: Begrænsning af antal tilskuere

Niveau 2: Yderligere begrænsning af antal tilskuere og restriktioner

Niveau 3: Meget begrænset antal tilskuere og yderligere restriktioner

Niveau 4: Lukning

Niveau 5: Lukning

Risikoniveauet vil blive fastsat en gang om ugen både nationalt og regionalt af en ekspertgruppe og offentliggjort på coronasmitte.dk.

Tiltagene kan så komme på tale, alt efter hvordan risikoniveauet udvikler sig.

Risikoniveauer vil blandt andet vurderes ud fra udvikling i udlandet

Risikoniveauerne vil blive fastsat ud fra blandt andet antallet af nye smittede, antal indlagte og den forventede udvikling på baggrund af fremskrivninger. Men der er også mere subjektive krav, der kan komme i spil, forklarede myndighederne på pressemødet lørdag.

- Formålet er at sikre, at vi kun har restriktioner på de områder, hvor det er højest nødvendigt, lød det Magnus Heunicke, der også kom med en advarsel:

- Skræmmescenarierne er rundt om os i Europa. Det understreger vigtigheden af at være på forkant med epidemien, og det skal varslingssystemet bidrage til. Det vil sige, at der rundt om i landet kan blive forskel på, hvilke tiltag der tages i brug af myndighederne.

operation sygehus

playNy covid-bemanding betyder aflyste operationer

Minkaflivning

Estimat peger på hastig spredning af muteret coronavirus

modermærkekræft hudkræft modermærker

Fejl i måling af modermærker: Otte patienter fejlbehandlet

Aarhus Arrest Lisbet Nielsen Bjarne Østergaard Madsen selvmord arkivfoto 2009

Terrorsigtet blev nedværdiget af personale i fængsler

Gråvejr regnvejr regn

Grå og våd weekend venter østjyderne

Skovgårdsparken er ikke længere på regeringens ghettoliste

Skovgårdsparken er strøget af ghettolisten: Parviz risikerer stadig at miste sin bolig