Her er de dyreste huse i 2015
Boligsiden Boliga.dk har opgjort de dyreste ejendomshandler i 2015
Svimlende millionbeløb som de fleste kun kan drømme om at handle med er udgangspunktet for årets største hushandler i Østjylland.
Det er boligsiden Boliga.dk, der har opgjort de største handler - og i kategorien Region Midtjylland ligger alle husene i top 5 indenfor Aarhus Kommunes grænser.
Den dyreste handel i Region Midtjylland i 2015 var samtidig den femtedyreste på landsplan - da en aarhusiansk rigmand solgte sit hus på Tranevej 29 i Risskov lød prisen på svimlende 27,5 millioner kroner.
På andenpladsen går turen til Aarhus C, hvor adressen Holtevej 7 blev købt for 19 millioner kroner.
Risskov-villa blandt årets største hushandler
Tredjepladsen lå på Niels W. Gades Vej 19 i Aarhus C klods op ad Mindeparken, og den blev solgt for det lidt specielle beløb 16.191.695.
På fjerde- og femtepladsen kommer boliger på henholdsvis Strandvejen og Strandvænget i Aarhus C og Risskov.
Begge boliger blev solgt for lige omkring 16 millioner kroner.