Her er bat-røveren
Frigiver overvågningsbilleder af røver med søm-bat
Midt- og Vestjyllands Politi beder nu befolkningen om hjælp til at finde den røver, som slog til mod en dagligvarebutik i Silkeborg mandag aften.
Røveriet fandt sted klokken 20.40 mod Lokalbrugsen på Spættevej i Silkeborg, hvor en mand iført styrthjelm kom ind i butikken og truede ekspedienten med et sømbeslået baseballbat.
I forbindelse med opklaringen af røveriet har politiet nu valgt at offentliggøre overvågningsbilleder fra butikken i håbet om, at folk kan genkende røveren:
Se: Efterlyser røver med baseballbat
- Vi har ikke så meget at gå efter i sagen, så vi håber, at folk kan hjælpe os. Det er særligt røverens styrthjelm og påklædning nogem måske kan genkende, siger kriminalassistent Jeppe Buhl fra Silkeborg Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hvis man finder styrthjelmen smidt et sted, opfordrer politiet til, at man ikke rører ved den, men i stedet kontakter poltiet på tlf. 114.