Her er Århus' farligste trafikkryds

Det er langt fra trygt at bevæge sig rundt i Århus på to hjul. Se oversigt over de farligste steder for cyklister.

Med udgangspunkt i oplysninger fra både skadestuen og politiet har Århus Kommune fået udarbejdet en rapport, der viser, hvor der er sorte pletter på bykortet i forhold til sikkerheden for cyklisterne.

Ifølge rapporten har Ceres-krydset i den vestlige del af Midtbyen den tvivlsomme ære, at være byens farligste for cyklister.

Kort derfra befinder der sig yderligere to sorte pletter - nemlig der, hvor Ringgaden krydser henholdsvis Silkeborgvej og Viborgvej.

I alt er der udpeget 75 uheldsbelastede lokaliteter, fordelt på 53 kryds og 22 strækninger.

Du kan se en oversigt over de 10 farligste steder i fakta-boksen til højre. Se desuden mere i onsdagens nyhedsudsendelse klokken 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.