Her er årets middelalder
Den årlige middelalderfestival i Horsens byder i år på barberkirurgi, soldaterliv og masser af ridderkampe
Sløret er løftet for programmet for årets middelalderfestival i Horsens, som finder sted i næste uge.
Blandt nogle af de ting, man kan opleve i år, er guldsmedekunsten, barberkirurgi, ridderkampe og et indblik i soldaterlivet.
I løbet af 1400-tallet blev krige og slag vundet ved hjælp af lejesoldater. Til festivalen kan du blive klogere på lejesoldaters tilværelse, de våben de brugte, rustningspleje, kompagniet og hele den livsstil, der fulgte med.
Du kan også få et indblik i den tids kirurgi, som blev forestået af en håndværker med knive, urter, skalpeller, brændejern, igler og ragekniv.
Der er altså noget for enhver smag - hvadend man er til blod og krig, eller man hellere vil fordybe sig i smykker, der i middelalderen symboliserede rigdom og magt.
Middelalderfestivalen finder sted fra fredag til lørdag i næste uge - d. 28-29. august.
Du kan se hele programmet på www.middelalderfestival.dk/program