Hemmingsen får sparket

Klubben fyrer med øjeblikkelig virkning sin træner

03:15 Luk video

Blot ni dage før nyoprykkede Randers FC gør comeback i Superligaen, har klubben valgt at fyre træner Michael Hemmingsen.

Det meddeler klubben i en pressemeddelelse, hvor man samtidig oplyser, at det bliver klubbens tidligere træner Colin Todd, der overtager cheftrænerposten på midlertidig basis.

- Det er med stor beklagelse, at Randers FC har fundet det nødvendigt at afskedige Michael Hemmingsen med omgående virkning. Colin Todd er ansat som midlertidig cheftræner med virkning fra dags dato.

- Randers FC ønsker Michael al mulig held og lykke fremover, skriver Randers FC i en pressemeddelelse.

Colin Todd er en gammel kending i klubben, fra 2007 til 2009 var han ansat som cheftræner. 

Klik på billedet øverst og se et interview med Jacob Nielsen og klubbens nye træner Colin Todd, der fortæller, at han ikke er afvisende over for at inggå en længervarende aftale med Randers FC.