Helt vild med beskidt dans
Stor interesse forud for Dirty Dancing-premiere
Filmen 'Dirty Dancing' har gennem tiden danset sig ind i især mange kvindehjerter.
Her møder man Patrick Swayze og Jennifer Grey i rollerne som Johnny Castle og Frances "Baby" Houseman. En 17-årig kvinde, som bliver fascineret af de vovede dansetrin og ender ved et tilfælde selv med at stå på scenen.
Det er denne historie, de trin, som i efteråret har lokket mange aarhusianere ind FitnessDK på Silkeborgvej i Aarhus. Som noget helt særligt har fitnesscenteret for første gang udbudt hold med titlen Dirty Dancing.
I går fik holddeltagerne så mulighed for at lære tricks af den profesionelle danser og Dirty Dancing-entusiast, Silas Holst, der for nyligt vandt Vild med Dans på TV 2.
Til foråret skal han stå på scenen i Musikhuset Aarhus i hovedrollen som Johnny Castle, når netop musicalen Dirty Dancing bliver opført.
- Jeg tror alle, i hvert fald alle dansere, der har set den koreografi, som filmen slutter af, har stået hjemme i deres stue og kopieret, siger Silas Holst til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Allerede inden premieren på Dirty Dancing i Aarhus, er der blevet solgt 35.000 billetter til forestillingen.
Mød en af de glade amatørdansere, som er vild med den 27 år gamle film, i tv-indslaget øverst på siden.