- Hellere død end i fængsel!
Politiet kan ikke gøre noget, siger bande
En bandestrid i det vestlige Aarhus er under optrapning. Det hævder en talsmand for en gruppe unge bandemedlemmer, som står frem over for TV 2 | ØSTJYLLAND.
Talsmanden "MK" fortæller, at de ved, hvem der står bag tirsdagens skyderi mod en lejlighed med to sovende børn, og at de vil hævne dem med automatvåben. Talsmanden for banden kalder det en intern strid mellem flere grupper, og de vil ikke gå i dialog med politiet.
- Jeg synes bare, at de skal holde sig væk. Politiet kan ikke gøre så meget. Straffen er for lav. Vi vil ikke have fængsel. Vi vil hellere have, at de skal dø, siger "MK"
Se et længere interview med bande-talsmanden i videoen over artiklen.
Under TV 2 | ØSTJYLLANDs dækning af den igangværende bandekonflikt fik vi kontakt til den bevæbnede gruppe. Interviewet er lavet på en offentlig vej ved Gellerupparken onsdag aften af vores reporter Asbjørn With.