Helle Thorning-Schmidt så på containere

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, besøgte torsdag A.P. Møllers containerterminal i Århus.

Den socialdemokratiske leder, Helle Thorning-Schmidt, var torsdag inviteret til Århus af fagforbundet LO.

Under sit besøg besøgte den socialdemokratiske formand blandt andet Århus Havn, hvor hun sammen med borgmester Nicolai Wammen (S) og havnedirektør Bjarne Mathiesen fik en rundvisning på A.P. Møllers store containerterminal.

Senere på dagen kiggede S-formanden også indenfor på Sundheds- og Kulturcenter Frederiksbjerg og i butikkerne i Bazar Vest i Gellerupparken.

LO benyttede lejligheden til at opfordre Helle Thorning-Schmidt til at arbejde for, at statslige investeringer i højere grad havner i Århus i stedet for i København.