- Helle Thorning er velkommen

Udskældt statsminister på rundtur

02:00

1 af 2

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) får en travl 1. maj i Østjylland, hvor hun i løbet af den internationale kampdag besøger både Horsens, Aarhus og Randers.

Som tv2oj.dk kunne fortælle i går, er statsministeren dog ikke lige velkommen alle steder. LO bad hende således blive væk fra fagbevægelsens 1. maj-arrangement i Lunden i Horsens, og på Tangkrogen i Aarhus er der udsigt til massive protester fra blandt andre østjyske folkeskolelærere.

TV 2 | ØSTJYLLND besøgte Horsens umiddelbart inden Helle Thorning-Schmidts besøg hos de lokale socialdemokrater. Her var stemningen anderledes positiv.

Formanden for Socialdemokraterne i Horsens, Tove Asmussen, erkender, at Helle Thorning-Schmidt er kommet i modvind - også blandt hendes partifæller. Hun tror dog på, at statsministeren snart får øget opbakning.

- Ting tager tid. Folk kan ikke altid gennemskue det med det samme. Jeg tror, at dagen i dag er en skæringsdag. Nu vender det, siger hun i et direkte interview i TV 2 | ØSTJYLLANDs nyhedsudsendelse onsdag middag.

Se mere i videoen øverst på siden.