Helikopteren redder liv

Den er en succes, vurderer den daglige ledelse

00:33

1 af 2

Lægehelikopteren har reddet menneskeliv siden den blev indsat i Region Midtjylland 1. juni i år. Det er der ingen tvivl om, fastslår fungerende vagtcentralleder Mogens Christiansen overfor TV 2 | ØSTJYLLAND.

Han betegner helikopteren som en succes til ekstra indsats i yderområderne og på øer i regionen primært i forbindelse med trafikulykker og hjertetilfælde.

Helikopteren har på de knap to måneder deltaget i 113 redningsaktioner. I 58 tilfælde til sygdom og 34 gange til tilskadekomst. Dertil skal lægges forskellige former for akut sygetransport

Langt de fleste patienter er fløjet til Skejby Universitetshospital i Aarhus.

Fungerende vagtcentralleder Mogens Christiansen vurderer ovenfor helikopterens indsats.

Se hele indslaget om lægehelikopteren i TV 2 | ØSTJYLLAND i aften kl 19.30