Dement mand fundet efter eftersøgning med helikopter

En 80-årig dement mand forsvandt onsdag aften fra sit plejehjem

En helikopter blev sendt i vejret, efter at en 80-årig mand onsdag aften forlod sit plejehjem. Arkivfoto. Foto: Claus Fisker - Scanpix

Den 80-årige demente mand forsvandt fra Gødvad Plejecenter i Silkeborg. Foto: Google Maps

1 af 2

En eftersøgning med helikopter og patruljevogne bar onsdag aften frugt, efter at en 80-årig dement mand forsvandt fra Gødvad Plejecenter i Silkeborg

Den 80-årige mand forsvandt ved 19-tiden. Kort efter blev der slået alarm, og en eftersøgning blev sat i gang.

Som en del af eftersøgningen blev en helikopter sendt af sted fra Aalborg for at hjælpe med at finde den forsvundne mand. 

Læs også Flere demente udfordrer de østjyske plejehjem

Ved 23.30-tiden onsdag aften kunne politiet fortælle, at den 80-årige mand var fundet uskadt.

- En patruljevogn fandt ham gående ad Århusvej. Han var lettere afkølet men ved godt mod. Til hjælp for eftersøgningen deltog bl.a. redningshelikopteren fra Aalborg, fortæller Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.