Hele Sostrup Slot åbner snart

Sostrup Slot og Kloster har gennemgået en større renovering og er klar til at åbne 22. august

Et samlingspunkt for kulturel aktivitet, fordybelse og ro. Det er visionen for Sostrup Slot og Kloster ved Grenaa.

Indtil for få år siden var Sostrup hjemsted for nonner fra Cistercienserorden.

Se: Sidste farvel til solgt kloster

Det over 400 år gamle slot og kloster har været omgærdet af mystik. Der har været beskyldninger om vold, manipulation, magtmisbrug og et mystisk dødsfald, og pludselig, hen over en sommeraften i 2013, stod klostret tomt, og nonnerne var væk

Kirsten Bundgaard Swift og Anders Bundgaard købte stedet i juni 2014, og de har siden været i gang med en omfattende renovering.

Se også: Sostrup Slot forvandles

Lørdag 22. august åbner klostret som et nyt kulturelt samlingspunkt, hvor man kan tage på weekendretræte, opleve musik og kunst, tage til foredrag og workshops, afholde møder, kurser, konferencer eller bryllupper samt besøge slottets restaurant og bibliotek.